KØB NU OG FÅ FRI FRAGT Ved køb over 500,- (gælder kun DK)
1-2 LEVERINGS-DAGE Bestil før kl. 12 og vi sender samme hverdag
14 DAGES RETURRET
Filament guide - 3D Saga

Hvilket filament skal jeg starte med?

At vælge det rette filament til din 3D-printer er afgørende for at opnå de bedste resultater. Der findes flere typer filament, hver med deres unikke fordele og ulemper. Her er en overskuelig guide til de mest populære filamenter og hvad vi anbefaler til nybegyndere.

Kort og godt: Vi anbefaler, at du starter med vores PLA-ST fra CCTREE. Det er super nemt at printe med og kræver ikke stor erfaring. Hold dig langt væk fra ABS og PETG som nybegynder, da de kan være langt mere udfordrende at printe med. De fleste har slet ikke behov for den øget slagstyrke ABS og PETG giver. Vi anbefaler derfor altid nybegyndere at bruge PLA.

PLA (Polylactic Acid) 

PLA er det mest brugervenlige filament, ideelt til begyndere på grund af dets lave printtemperatur og minimale risiko for warping. Det er biologisk nedbrydeligt og populært til hobbyprojekter og dekorative prints. Dog har PLA lav varmebestandighed og kan blive skørt, hvilket gør det mindre egnet til funktionelle dele, der udsættes for belastning eller sollys i længere tid.

 

PLA-ST (Styrket PLA) 

PLA-ST er en forbedret version af PLA med øget styrke og holdbarhed, samtidig med at det bevarer den nemme printbarhed. Det er et godt valg til projekter, der kræver lidt mere robusthed end almindelig PLA. 

Små modeller, testprint eller ligende anbefaler vi at printe i PLA-ST for nem og billig printing.

PETG (Polyethylene Terephthalate Glycol) 

PETG kombinerer det bedste fra PLA og ABS. Det er stærkere og mere fleksibelt end PLA, samtidig med at det er lettere at printe med end ABS. Det har god varmebestandighed og modstandsdygtighed mod kemikalier, hvilket gør det ideelt til at bruge udendørs. 
Du kan f.eks. printe et cover til din radio, et beslag til din havelåge eller et rist til dit brusebad.

ABS (Acrylonitrile Butadiene Styrene)

ABS er kendt for sin holdbarhed, varmebestandighed og slagstyrke, hvilket gør det til et fremragende valg til funktionelle og mekaniske dele. Det bruges ofte i bildele og legetøj som LEGO-klodser.

ABS er utrolig stærkt og kan tåle fugt uden problemer hvilket gør det ideelt til fugtige områder som et badeværelse.

TPU (Thermoplastic Polyurethane)

TPU er et ekstremt fleksibelt og elastisk filament, som er ideelt til dele, der skal kunne bøjes, strækkes eller modstå slid. Det er meget holdbart og modstandsdygtigt over for olie og kemikalier.

Her har vi printet en måtte til skruer i TPU som giver noget friktion og er nem at folde sammen og opbevare.

Opsummering Valget af filament afhænger af dine specifikke behov og erfaring med 3D-printning.

Start med PLA eller PLA-ST for nem og hurtig printning med god detaljeevne.

Vælg PETG for stærkere og mere fleksible dele med bedre varmebestandighed.

Vælg TPU til fleksible og elastiske prints, hvis du er komfortabel med mere komplekse printindstillinger.

Ved at forstå de forskellige filamenters fordele og ulemper kan du træffe det bedste valg for dine 3D-printprojekter og sikre optimale resultater. Er du i tvivl kan du altid kontakte os på mail eller via vores chat funktion.

Alle billeder af 3D prints er lavet af vores tekniker som har givet godkendelse til at vi må bruge dem.
Tilbage til blog